Vaskerierne
Vi har 2 vaskerier i afdelingen, som man som beboer kan benytte sig af.
Vaskerierne er placeret ved nr. 156 i den lave bygning og i nr. 208 (tæt ved ejendomskontoret).
Vaskeriet ved nr. 156 er lidt større og er derfor opdelt i højre og venstre.
Vaskerierne består af følgende maskiner, som kan bookes:
- Nr. 156 højre: 3 vaskemaskiner (nr. 8, 9 og 10) og 2 tørretumblere (nr. 11 og 12).
- Nr. 156 venstre: 4 vaskemaskiner (nr. 2, 3, 4 og 15) og 2 tørretumblere (nr. 5 og 6).
- Nr. 208: 3 vaskemaskiner (nr. 1, 2 og 4) og 2 tørretumblere (nr. 5 og 6)
Alle 3 ovenstående placeringer har yderligere hver især 1 strygerulle og 1 chancevaskemaskine.
Vaskerierne rengøres hver onsdag i intervallet kl. 7.00 – 9.00 og er derfor ikke muligt for reservation i dette tidsrum.
Booking / Reservation
Til hver husstand medfølger 2 nøglebrikker og ét login. Både nøglebrik og login kan bruges til reservation af maskinerne i vaskerierne.
Brikken bruges også til at få adgang til vaskerierne (og kælderen) og til at starte maskinerne.
Der er en skærm opsat i hvert vaskeri, tæt ved indgangen. På skærmen booker man sig ind på de enkelte maskiner med ens husstands nøglebrik – Der hænger instruktioner i vaskerierne ved skærmene, til hvordan man booker maskinerne via skærmen. På skærmen kan man også se ens bookinger og seneste brug.
Maskinerne kan også bookes Online via web.vasketur.dk eller via App’en Vision Mobile fra Electrolux, med husholdningens eget personlige login der er udleveret til alle husstande. Det er muligt for hele husstanden at benytte dette login.
Find app’en herunder:
App Store (iOS): Electrolux Vision Mobile
Google Play Store (Android): Electrolux Vision Mobile
Login via App, kræver QR-kode skanning med ens enhed. Har du mistet din personlige QR-kode, kan man følge Electrolux’ egen guide, her for at finde den igen – det kræver at man kender sine loginoplysninger: https://www.electroluxprofessional.com/dk/vision-app/
Hver vaskemaskine bookes i intervaller à 2 timer og op til 8 gange pr. dag. Intervallerne er som følger:
- kl. 07.00 – 09.00
- kl. 09.00 – 11.00
- kl. 11.00 – 13.00
- kl. 13.00 – 15.00
- kl. 15.00 – 17.00
- kl. 17.00 – 19.00
- kl. 19.00 – 21.00
- kl. 21.00 – 23.00
Tørretumblere bookes separat og er forskudt 30 minutter frem i forhold til ovenstående intervaller.
Hvis en booket vaskemaskine ikke er taget i brug senest 10 min. efter turens start, kan andre beboere benytte maskinen.
Det er muligt at booke op til 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere af gangen, pr. husstand.
For at starte maskinerne i ens booking periode, skal man skanne sin brik på skærmen og følge instruktionerne.
Chancevaskemaskinen
Beboere med reserverede vaskemaskiner, må ikke samtidig benytte chancevaskemaskinerne medmindre den ikke benyttes af andre beboere.
Chancevaskemaskinen ligger udenfor reservationsordningen og kan frit benyttes af alle beboere, hvis den ikke er i brug. En chancevaskemaskine må ikke benyttes af samme beboer til flere vasketure i træk, såfremt en anden beboer venter på at benytte maskinen.
Generelt
- Vaskerierne må kun benyttes af afdelingens beboere og til egen beboelses forbrug.
- Misbrug af vaskerierne kan medføre tab af retten til at benytte disse, for en kortere eller længere periode.
- Vaskeriet benyttes på beboerens eget ansvar.
- Det er ikke tilladt børn og unge under 16 år at benytte vaskeriet.
- Der må ikke påfyldes rensevæsker eller farvestoffer i vaskemaskinerne.
- Beboeren skal selv sørge for vaskemiddel og evt. skyllemiddel.
- Maskiner og gulv rengøres efter eget endt brug og inden man forlader vaskeriet hver gang.
- Parkering ud for vaskerierne er forbudt. Dog er af- og pålæsning tilladt.
- Tobaksrygning er ikke tilladt i vaskerierne.
- Efterlad vaskeriet i den stand du selv ønsker at modtage det.
Rengøring af maskinerne indebærer aftørring af sæberester i sæbedoseringsbeholderne i hver vaskemaskine, samt rengøring af filtre i tørretumblerne. Manglende rengøring og uforsvarligt brug kan resultere i beskadigelse af både tøj og maskinerne, men i værste tilfælde udgøre en brandfare.
Har man mistet sit login eller har brug for hjælp til online booking, kan man skrive en mail til afdelingskontoret på afd47@aab.dk, eller komme forbi til åben kontortid.
Fejl og mangler på en maskine skal meddeles til varmemesteren på afd47@aab.dk eller på en seddel, der lægges i brevsprækken på ejendomskontoret (nr. 206), med angivelse af vaskeriet og maskinens nummer (det store nummer på maskinens forside).